Da jeg for godt et års tid siden lavede en Commitment Ceremoni – med bål, brand og hjælp fra min indianske veninde og naturens kræfter – fik jeg sat mere i bevægelse end jeg anede. Jeg havde ingen ide om, hvad der præcis ville komme ud af det, eller hvordan vejen ville forme sig, men jeg vidste, hvad jeg ville og hvorfor – og det var åbenbart nok!

Jeg ‘committede’ mig til, inden for to år, at:

  • Skabe en bæredygtig forretning i sund forbindelse med mig selv og verden omkring mig
  • At nære livskraften og den sunde forbundenhed hos mennesker med kreativt drive og høj sensitivitet.

Det gjorde jeg fordi:

  • Jeg havde noget på hjerte og brug for plads til at komme ud med det
  • Jeg ikke havde tænkt mig at miste forbindelsen til mig selv og leve et liv, der ikke føltes som mit, en gang til – og derfor havde brug for at turde være modig, sårbar, sej, ærlig – og bare mig
  • Jeg var en knold til økonomi og havde brug for at lære at stå selv – også økonomisk (GIGA udfordring!!)
  • .. og så selvfølgelig fordi jeg elsker – og er ret god til – at udforske og åbne livet i samspil med mennesker med noget på hjerte, kilder i maven, rod i systemet og trang til at handle..

Det er vildt at opleve, hvordan vejen har vist sig skridt for skridt ..  Hvordan BeingHuman og holdet gav sig selv, mens vi i selskab med mange begejstrede mennesker har tændt bål, sovet under åben polar himmel, holdt møder på gader og stræder, i innovative firmaer og på lækre restauranter. Hvordan vi har mediteret tidlige morgener rundt omkring i Europas parker, boet på vores egen uendeligt smukke øde ø, siddet i øsende regnvejr med den halve engelske presse i Regents Park og talt svensk, norsk, fransk, spansk – hvad som helst – for at komme igennem med vores budskab om, at det sgu er vigtigt for mennesker at huske at nære sig selv, livskraften, mojoen ind imellem. At ‘disconnecte’ fra den digitale verden og genskabe forbindelsen til vores krop, sanser, skaberkraft og livsglæde – og at naturen bare er den allerbedste hjælp i hele verden – og den er lige der, lige her – uden for vinduet, inden i cellerne.. det er bare om at trække vejret!

Jeg ville aldrig i min vildeste fantasi havde kunnet lave en bedre plan end den der udfoldede sig, endsige have udtænkt alle de muligheder der let og uanstrengt er opstået undervejs og som nu har udviklet sig til ambitiøse, sjove, dybe projekter for 2016.
Vores største udfordring, tror jeg, blir at blive ved med at være åbne og modtagelige, lyttende og legende igennem det nye år – og klar til at tage imod alle de, der har lyst til at lege med.. heldigvis kan vi jo altid gå en tur hvis det kommer til at brænde på ind imellem!

Se her for at læse artikel i Daily Mail on Sunday om vores generelle mangel på natur og om BeingHumans Natur Retreats.

A Dose of Vitamin N – Daily Mail

Og hvis du har du lyst
– til at tage med til Lapland på Polar Retreat i starten af februar, og få klar luft til hjernen og masser af plads..
– eller til at lave dit eget commitment nu på søndag.. (hvis du altså tør – aner jo ikke hvad det kan bringe med sig..:-)
– eller bare til at undersøge hvad der er af muligheder for dig i samspil med os..

Så se www.beinghuman.dk eller tilmeld dig et gratis discovery call her.

Discovery Call

Kæmpe kærlig hilsen og ønsker om et levende, uforudsigeligt nyt år til dig og dine
Sille – og BeingHuman